Moderskabet

I Moderskabet har jeg fokus på de aspekter af et moderskab, der kan være svære både under graviditeten og i din første tid som mor.

Graviditeten er en stor omvæltning for mange. Du er ikke længere kun dig, kæreste eller ægtefælle, du er også MOR. Det er en ny identitet og rolle, der kan sætte rigtig mange tanker, følelser og overvejelser igang. For mange gravide og nybagte mødre kan det være vanskeligt at finde fodfæste i deres moderskab.

Jeg ved at mange gravide kæmper med blandende følelser under deres graviditet. Det er ikke kun glæden ved at være gravid og vente et ønskebarn, der fylder. Mange gravide fortæller, at de også er kede af det, frustrerede, forvirrede og at de har svært ved at finde ro og nyde deres graviditet.

Det kan jeg godt forstå. For der sker nemlig rigtig mange ting både med dig og dit barn under graviditeten.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde din vej ind i dit moderskab, så du kan finde ro i din nye hverdag og så du allerede under graviditeten kan opbygge relationen til dit barn.

For relationen mellem dig og dit barn dannes allerede ved graviditetens begyndelsen.

Din graviditet er vigtig for dit moderskab og for dit barn

Dit lille foster er under en voldsom hurtig udvikling fra undfangelsen til fødslen. Der har igennem mange år været meget fokus på fostrets fysiske udvikling og hvor sårbar denne proces kan være. Mindre opmærksomhed har der været på fostrets mentale og psykiske udvikling.

Det betyder ikke at disse udviklingsområder er mindre vigtige eller mindre sårbare, tværtimod. Dit foster sanser, husker og påvirkes lige fra undfangelsen, og den relation, der dannes mellem dig og dit foster under graviditeten, er af meget stor betydning.

Hvordan du har det under din graviditet, hvordan din partner har det og jeres indbyrdes relation påvirker fostret. Det miljø, der omgiver dig (som f.eks. stress, kaos eller ro, nærvær) påvirker dit barn.

Derfor er din graviditet, de 9 måneder hvor dit barn udvikler sig, særlige vigtige for dit moderskab og for dit barn.

Moderskabets tilbud

Jeg har fokus på de mentale, psykiske og eksistentielle processer, du går igennem under graviditeten, i moderskabet og i den første tid efter fødslen. Derudover har jeg fokus på den mentale og psykiske udvikling, der sker med dit barn under graviditetens 9 måneder. Og hvordan du kan styrke og opbygge den relation med dit barn, der er af så afgørende betydning for det lille nye menneske og for dit moderskab.

Her på hjemmesiden vil jeg holde dig opdateret med viden om graviditetens muligheder og udfordringer for dig som mor samt viden om fostrets mentale og psykiske udvikling.

Derudover vil du kunne finde produkter og forløb til moderskabet, som er tiltænkt dig, der er gravid eller mor til et spædbarn, med henblik på at styrke dig i dit moderskab og opbygge relationen med dit lille barn. Fokus for forløbene vil være de mentale, psykiske og eksistentielle forandringsprocesser, du går igennem ved at træde ind i dit moderskab og på relationen mellem dig og dit barn.

Individuelle sessioner

Jeg tilbyder også individuelle sessioner i klinikken i Fjaltring eller online.

De individuelle sessioner er til dig, der ønsker et forløb, hvor vi kan tage udgangspunkt i dine individuelle behov.

Til dig der i forbindelse med din graviditet:

  • er ked af det
  • oplever angst
  • er bekymret
  • oplever tristhed
  • har depressive tanker
  • synes at det er svært at knytte dig til dit barn
  • er stresset

Til dig der i forbindelse med tidligere graviditeter, har haft:

  • en dårlig oplevelse
  • en ubehagelig/traumatisk fødsel
  • haft svært ved at knytte dig til dit barn
  • en efterfødselsreaktion

Til dig der har født og oplever:

  • angst
  • bekymringer
  • manglende overskud
  • nedtrykthed
  • stress
  • at du har svært ved at knytte dig til dit barn
  • depressive tanker

Til dig der har født og har:

  • en efterfødselsreaktion
  • haft en dårlig fødselsoplevelse

For tidligt født barn

Jeg tilbyder også sessioner til forældre til for tidligt fødte børn, hvor jeg især har fokus på forældre-barn relationen, på den proces, du går igennem som mor og I går igennem som forældre til et for tidligt født barn. Derudover har jeg fokus på at skabe ro og tryghed for jeres barn.

Moderskabet ved Gitte DaasbjergDe bedste hilsner,

Gitte Daasbjerg,

Psykoterapeut, MPF. Musikterapeut, cand.mag.
læs mere om Gitte her

For at lave en aftale med mig kan du kontakte mig her:

22 30 64 62 eller kontakt@moderskabet.dk

Jeg tilbyder også psykoterapi med et mere bredt fokus. Læs mere om min psykoterapeutiske praksis på denne side.

109 Shares