Ønsker du at stille et spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til brevkassen herunder.


Synes du, det er svært at være gravid eller at være mor?

Der sker mange forandringer i og med dig under en graviditet og i den første tid som mor.

Det kan vække mange forskellige følelser, skabe forvirring, bekymringer og utryghed.

Jeg vil gerne hjælpe dig med de spørgsmål, du sidder med.

Hvis du har et spørgsmål om det, der er svært for dig under din graviditet eller i den første tid med dit barn?

Så er du meget velkommen til at skrive til brevkassen herunder og få svar.

Sådan stiller du et spørgsmål til brevkassen:


Du har mulighed for at stille et spørgsmål til brevkassen og få et svar her på siden.

Længere nede på denne side, kan du i kommentarfeltet skrive dit spørgsmål.

Du kan vælge om du vil skrive dit navn eller om det skal være anonymt.

Uanset er det vigtigt, at du oplyser din mailadresse korrekt (den vil ikke være synlig her på siden, det er kun mig, der vil kunne se den).

Jeg ser frem til at besvare dit spørgsmål.

Moderskabet brevkasseDe bedste hilsner,

Gitte Daasbjerg,

Psykoterapeut, MPF & Musikterapeut, cand.mag.
læs mere om Gitte her

2 replies
  1. Anonym
    Anonym siger:

    Kære Gitte
    Jeg er i syv sind og håber at mit spørgsmål er havnet i den rigtige brevkasse. Jeg har aldrig skrevet til en brevkasse før.
    Sagen er den, at jeg er mor til to helt fantastiske drenge. En fra januar 2018 og en fra oktober 2019. Både min mand og jeg har gode jobs, som vi er glade for og vi vægter begge familielivet højt. Vi dyrker begge sport flere gange om ugen og har det egentlig bare rigtig godt.
    Jeg burde jo være lykkelig og det er jeg heldigvis også langt det meste af tiden. Men – for der er jo et men – jeg tænker konstant på, om vi skal have barn nr. 3 eller ej. Det fylder så meget for mig, at det påvirker mit humør.
    Da vi købte hus, var det med plads til 3 børn og da vi havde fået barn nr. 2, var der ikke tvivl om, at vi også ville have en 3’er. Men så kom corona.. Jeg blev væltet helt omkuld og følte slet ikke at jeg fik nydt barslen med nr. 2, da jeg havde begge drenge hjemme (min mand arbejdede). Jeg følte hverken jeg var det ordentligt for den yngste eller den ældste. Jeg har meget dårlig samvittighed overfor den yngste, fordi jeg ikke føler, at han har “fået det samme” som den ældste og jeg har dårlig samvittighed overfor den ældste, fordi han så hurtigt blev “den store” (hvilket vi prøver at holde os fra at sige, men jeg mener at han hurtigt skulle dele opmærksomheden med en anden).
    Min mand vil gerne have et barn mere, men han lader det være op til mig, da han har set, hvor ked af det jeg var, da “symbiosen” gik op i røg og jeg følte mig utilstrækkelig.
    Jeg føler ikke altid, at hjemmet er så rent som jeg kunne ønske og jeg føler sjældent, at jeg kommer i bund med vasketøjskurven, så på dén front, kan jeg også føle mig utilstrækkelig. Men nok ikke mere end andre mødre med små børn.

    Tror du, at jeg kan håndtere et tredje barn?
    Jeg vil være ked af, at skyde tanken flere år, for min alder siger at det gerne må være indenfor 2 år og tanken fylder så meget, at det nærmest er forstyrrende i min hverdag. Om det skal være nu, eller om et år eller to er ikke afgørende. Det afgørende er at komme tættere på en afklaring.
    Dét, der taler for et barn mere: Vi har så meget kærlighed at give! Jeg har aldrig oplevet noget lignende: at man kan elske så ubetinget og højt og bare tanken om, at jeg kan få endnu et lille menneske i mit liv, som vil betyde alt, kan give mig tårer i øjnene.
    Økononien er også god.
    Det taler imod, at jeg ind i mellem føler mig utilstrækkelig.

    Venlig hilsen
    Janni

    Svar
    • Gitte Daasbjerg
      Gitte Daasbjerg siger:

      Kære Janni

      Tusind tak for dit spørgsmål.

      Følelsen af at være utilstrækkelig er der rigtig mange mødre, der kender til. Og jeg er helt sikker på, at forårets lockdown ikke har gjort den følelse mindre.

      Jeg kan virkelig godt forstå, at det har været en svær situation for dig at stå i – alene på barsel med to børn hjemme og et land, der er lukket ned.
      Det er en kæmpe omvæltning, når hverdagen fra den ene dag til den anden bliver vendt på hovedet, og den hverdag man er vant til og forventer pludselig ser helt anderledes ud. Det kan kræve stor omstrukturering, omprioritering og ikke mindst at forventningerne til både sig selv, hinanden og hverdagens rytme enten sænkes eller ændres.

      Som mødre kan vi nemt komme til at følges med en samvittighedsfølelse, der ikke altid gør hverdagen nemmere. Det er for mange mødre, som du også skriver, en helt ubeskrivelig oplevelse at blive mor, hvor kærlighedsfølelsen er så stærkt og særlig, at det mest naturlige bliver at passe på og give kærlighed til sine børn, og sørger for at ens børn, har det så godt som overhovedet muligt. Det er måske et af dine livs største opgaver – at få og opfostre et barn, og den opgave bliver det forståligt nok, altafgørende at lykkes med.

      OG det er så vigtigt at huske på, at du gør det så godt, du kan med det udgangspunkt, du har.

      Som mor kan opgaven med at lykkes komme til at overskygge hvilken mor, man er for sine børn. Og her spiller forventningerne en helt central rolle. Vi kan have en masse forventninger om, hvordan vi gerne vil være som mor, hvor meget vi gerne vil være sammen med vores børn, hvordan vi gerne vil være sammen med dem, hvilken opdragelse vi giver dem osv. osv.

      Det dine børn har aller allermest brug for, det er dig! – dig lige som du er, og lige hvor du er. De har ikke bestemte forventninger til dig eller til jeres samvær. De har ”bare” brug for at blive set, hørt, mødt og elsket som dem, de er, og de har brug for at vide, at du er der for dem, når de har brug for det.

      Mange andengangsmødre kan blive i tvivl om, hvorvidt de gør det godt nok – om de giver begge deres børn, den opmærksomhed og kærlighed, de har brug for. Det kan være en rigtig svær overgang at gå fra et barn til to, fordi din opmærksomhed bliver delt imellem to, hvor du før har kunnet give al din opmærksomhed til kun et barn.

      Og det er dine forventninger til, hvad dine børn skal have, der kommer i spil her. Hvis dine forventninger til dig selv som mor er, at dit andet barn skal have den samme start på livet sammen med dig som dit første barn, så vil det blive rigtig svært at lykkes. Når du har flere børn vil det være umuligt at give dem den samme start, med det betyder ikke, at de ikke får en god start på livet. Det betyder, at de får en ANDEN start, og den kan være mindst lige så god, som den start dit første barn fik. Begge dine børn får din opmærksomhed, din omsorg og din kærlighed, og det er det, der er vigtigt for dem. At de ved, at du er der for dem.

      Begge dine børn får også rigtig meget både fra jer som forældre og fra hinanden ved at være to børn. De får en søskenderelation, en legekammerat, en at dele barndommen med og en at følges med i livet. Og de erfarer jer være forældre for en anden, og ser jer dele jeres kærlighed imellem dem og også jer som par imellem.

      De er en rigtig stor gave at give sine børn.

      Det lyder til at dig og din mand helt grundlæggende har rigtig meget at give af til jeres børn, og ud fra det, du skriver, læser jeg det, som om at jeres børn har det rigtig godt og får en masse kærlighed fra jer.

      En vigtig indikator for, om du giver dine børn det, de har brug for, er om dine børn trives.

      Prøv engang imellem at sætte dig ned på gulvet til dine børn imens de leger. Prøv om du kan give slip på dine tanker, alt det du gerne vil nå, det du skal og blot iagttage dine børn, imens de leger. Hvem er de? Hvordan har de det? Hvad laver de? Prøv blot at være tilstede med dem og se, hvad der sker med både dem og med dig?

      Hvad sker der med dine forventninger til jeres hverdag? Til dig selv som mor? Til dine ambitioner og drømme?

      Jeg kan ikke give dig et svar på, om du kan håndtere et tredje barn, men jeg vil i stedet spørge dig om:

      • Hvilke forventninger, du har til dig selv som mor og i hverdagen med dine børn?
      • Hvad det vigtigste er for dig i relationen til dine børn?
      • Om du er klar til at nedprioritere eller sænke forventningerne til øvrige opgaver i hverdagen f.eks. praktiske gøremål og dine fritidsaktiviteter – i en periode, mens dine børn er helt små?
      • Hvordan du og din mand kan give hinanden den bedst mulig støtte i en hverdag med tre børn?
      • Hvilke forventninger har du og din mand til jeres hverdag, og kan I forestille jer at det kan fungere med tre børn? Hvis ikke – er der så nogle af jeres forventninger, I kan ændre på?

      Jeg håber, mit svar kan give dig lidt ro. Måske er det okay, kan du ikke kan finde frem til et tydeligt svar lige nu. Prøv om du kan give dig selv lov til at nyde den tid, I har sammen med jeres to børn lige nu, og måske giver dit svar sig selv om nogen tid.

      De bedste hilsner, Gitte.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0 Shares