Ønsker du at stille et spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til brevkassen herunder.
Synes du, det er svært at være gravid eller at være mor?
Der sker mange forandringer i og med dig under en graviditet og i den første tid som mor.
Det kan vække mange forskellige følelser, skabe forvirring, bekymringer og utryghed.
Jeg vil gerne hjælpe dig med de spørgsmål, du sidder med.
Hvis du har et spørgsmål om det, der er svært for dig under din graviditet eller i den første tid med dit barn?
Så er du meget velkommen til at skrive til brevkassen herunder og få svar.
Sådan stiller du et spørgsmål til brevkassen:
Du har mulighed for at stille et spørgsmål til brevkassen og få et svar her på siden.
Længere nede på denne side, kan du i kommentarfeltet skrive dit spørgsmål.
Du kan vælge om du vil skrive dit navn eller om det skal være anonymt.
Uanset er det vigtigt, at du oplyser din mailadresse korrekt (den vil ikke være synlig her på siden, det er kun mig, der vil kunne se den).
Jeg ser frem til at besvare dit spørgsmål.
De bedste hilsner,
Gitte Daasbjerg,
Psykoterapeut, MPF & Musikterapeut, cand.mag.
– læs mere om Gitte her
Kære Gitte.
Jeg har for 6 dage siden, fundet ud af at jeg er gravid. Det er kommet som et KÆMPE chok, og jeg er fuld af angst og fortvivlelse. Faktisk så meget at jeg har en tid til en abort om 6 dage. Men nu er jeg også kommet i tvivl om den beslutning, og håber jeg måske kan få nogle råd her.
Jeg har verdens dejligste kæreste, der støtter mig i den beslutning jeg ønsker.
Men sagen er den, at jeg bare slet ikke er glad. Jeg er rædelsslagen! Det er kommet så uventet. Vi bor ikke sammen før om en måned. Jeg skal til at læse videre fra september, og jeg har “kun” kendt min kæreste i 8 måneder. Men vi har begge været syge fysisk, så det har været nogle turbulente måneder, og vi har ikke tilbragt så meget tid sammen, som man nok normalt ville have gjort som nyforelskede.
Nu står jeg så og er gravid, og aner ikke hvad jeg skal stille op. Det hele føles så forkert, og slet ikke om som det er gået “rigtigt” til. Men samtidig har jeg så svært ved at føle at mine undskyldninger for en abort er gode nok.
Jeg føler ikke at med min og hans alder, kan forsvare at få en abort. Vi bliver jo ikke yngre (30 og 34 år) Men det optimale ville jo være at vi lige nåede at være at bo sammen, få en hverdag sammen, komme godt i gang med mit studie osv. Jeg er så bange for, at når vi ikke kender hinanden bedre, at det vil ødelægge vores forhold med at få et barn allerede.
Der udover er jeg barn af en alkoholiker, og kæmper sindsygt meget med at mærke og håndtere mine følelser som et Men deraf. Jeg er rædelsslagen for om jeg vil kunne elske det her barn, om jeg kan finde ud af at være mor, om jeg vil få jordens største fødselsdepression, osv. Men jeg kan simpelthen heller ikke holde tanken ud om at jeg fravæger et barn, fordi det ikke passer ind i planen, er gået “rigtigt til” eller fordi jeg er så bange.
Jeg er bange for at fortryde mit valg resten af mit liv, fordi mine begrundelser ikke er noget nok..
Har du nogle gode råd?
Kærlig hilsen
En meget fortvivlet, bange og ked af det kvinde.
Kære dig.
Hvor er jeg glad for, at du skriver og rækker ud.
Det lyder absolut ikke som en rar situation for dig at stå i lige nu. Jeg kan godt forstå, at der er mange tanker, følelser og overvejelser på spil for dig i disse dage.
Det er en rigtig stor beslutning både at skulle vælge et barn til og at vælge et barn fra. Og uanset hvad beslutningen bliver, er det ikke en beslutning, der er let at træffe på så kort tid.
Nu ved jeg ikke hvor langt, du er henne i graviditeten, men er der en mulighed for, at du kan udskyde din aftale til at få foretaget en abort?
Du skriver selv, at graviditeten er kommet som et KÆMPE chok, og jeg læser også, at det er sådan, du reagere. Når jeg læser, at du reagerer med angst og fortvivlelse, så tænker jeg, at du lige nu (måske) er i chok.
Når man er i chok, er éns umiddelbare ønske at vende tilbage til det normale og trygge. Derfor er det også svært at træffe en beslutning i en choktilstand. I en choktilstand vil beslutninger ofte blive truffet ud fra et fravalg af noget ukendt og utrygt, og et tilvalg af noget sikkert og ufarligt. Det er fuldstændigt normalt.
Du skriver, at du har mange bekymringer omkring en graviditet og familieforøgelse på nuværende tidspunkt, og samtidig skriver du også, at du er bange for, at du kommer til at fortryde dit valg resten af livet, hvis dit valg bliver et fravalg af barnet.
Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer og overvejelser, og jeg kan også læse ud fra det, du skriver, at du er meget i tvivl om, hvilken beslutning, der er den rigtige.
Derfor tænker jeg også, hvis det er muligt, at det kan være en god idé, at udskyde din aftale til en abort.
Det gør jeg, fordi det er som jeg har skrevet, meget svært at træffe en beslutning i en choktilstand og det gør jeg, fordi du er så meget i tvivl.
Mit umiddelbare råd til dig er, at give dig selv lov til at være i tvivlen i et stykke tid. Og prøve om du kan finde lidt ro til at få dit chok over graviditeten lidt på afstand. Jeg ved godt, at du ikke bare sådan lige kan få det til at forsvinde, men måske du kan få det på en sådan afstand, at du kan træffe din beslutning på et andet grundlag end ud fra det chok, graviditeten er for dig lige nu.
Du har mange overvejelser omkring et tilvalg af barnet, og hvad det kommer til at betyde for dig, dit barn, og dit og din kærestes forhold.
Jeg kan godt forstå, at du har de overvejelser og de bekymringer, der medfølger, og samtidig kan jeg også læse, at du er meget bevidst om, hvilke udfordringer, du kan komme til at stå med.
Og det er en kæmpe ressource, at du er bevidst om det!
Når du allerede nu kan sige, hvilke udfordringer du har f.eks. som følge af at være barn af en alkoholiker, så er det en stor hjælp for dig videre frem mod et evt. moderskab.
Det er det fordi, du kan begynde at forberede dig på de mulige udfordringer allerede i en eventuel graviditet.
Jeg ved, at det er en meget svær beslutning, du står med lige nu, og jeg ønsker for dig, at du kan finde lidt ro til at træffe det valg, der er det rigtige for dig lige nu.
Og det er virkelig vigtigt at huske på, at den beslutning, du træffer netop er det, der er det rigtige for dig lige nu.
Nogle gange kommer ”livet væltende”, hvor det er nødvendigt at tage et fravalg for, at det ikke får alt for mange negative konsekvenser.
Andre gange når livet kommer væltende, så giver det livet en helt anden retning end den, man havde regnet med, og det kan være det rigtige på det tidspunkt.
Allersidst vil jeg informere dig om, at jeg tilbyder en 20 min. gratis samtale, og det er du selvfølgelig meget velkommen til at benytte dig af. Nogle gange kan det være rart at få vendt sine tanker med en anden.
Hvis du er interesseret i det, kan du sende mig en mail på kontakt@moderskabet.dk
Alt det bedste til dig
Kærlige hilsner, Gitte.
Kære Gitte
Jeg er i syv sind og håber at mit spørgsmål er havnet i den rigtige brevkasse. Jeg har aldrig skrevet til en brevkasse før.
Sagen er den, at jeg er mor til to helt fantastiske drenge. En fra januar 2018 og en fra oktober 2019. Både min mand og jeg har gode jobs, som vi er glade for og vi vægter begge familielivet højt. Vi dyrker begge sport flere gange om ugen og har det egentlig bare rigtig godt.
Jeg burde jo være lykkelig og det er jeg heldigvis også langt det meste af tiden. Men – for der er jo et men – jeg tænker konstant på, om vi skal have barn nr. 3 eller ej. Det fylder så meget for mig, at det påvirker mit humør.
Da vi købte hus, var det med plads til 3 børn og da vi havde fået barn nr. 2, var der ikke tvivl om, at vi også ville have en 3’er. Men så kom corona.. Jeg blev væltet helt omkuld og følte slet ikke at jeg fik nydt barslen med nr. 2, da jeg havde begge drenge hjemme (min mand arbejdede). Jeg følte hverken jeg var det ordentligt for den yngste eller den ældste. Jeg har meget dårlig samvittighed overfor den yngste, fordi jeg ikke føler, at han har “fået det samme” som den ældste og jeg har dårlig samvittighed overfor den ældste, fordi han så hurtigt blev “den store” (hvilket vi prøver at holde os fra at sige, men jeg mener at han hurtigt skulle dele opmærksomheden med en anden).
Min mand vil gerne have et barn mere, men han lader det være op til mig, da han har set, hvor ked af det jeg var, da “symbiosen” gik op i røg og jeg følte mig utilstrækkelig.
Jeg føler ikke altid, at hjemmet er så rent som jeg kunne ønske og jeg føler sjældent, at jeg kommer i bund med vasketøjskurven, så på dén front, kan jeg også føle mig utilstrækkelig. Men nok ikke mere end andre mødre med små børn.
Tror du, at jeg kan håndtere et tredje barn?
Jeg vil være ked af, at skyde tanken flere år, for min alder siger at det gerne må være indenfor 2 år og tanken fylder så meget, at det nærmest er forstyrrende i min hverdag. Om det skal være nu, eller om et år eller to er ikke afgørende. Det afgørende er at komme tættere på en afklaring.
Dét, der taler for et barn mere: Vi har så meget kærlighed at give! Jeg har aldrig oplevet noget lignende: at man kan elske så ubetinget og højt og bare tanken om, at jeg kan få endnu et lille menneske i mit liv, som vil betyde alt, kan give mig tårer i øjnene.
Økononien er også god.
Det taler imod, at jeg ind i mellem føler mig utilstrækkelig.
Venlig hilsen
Janni
Kære Janni
Tusind tak for dit spørgsmål.
Følelsen af at være utilstrækkelig er der rigtig mange mødre, der kender til. Og jeg er helt sikker på, at forårets lockdown ikke har gjort den følelse mindre.
Jeg kan virkelig godt forstå, at det har været en svær situation for dig at stå i – alene på barsel med to børn hjemme og et land, der er lukket ned.
Det er en kæmpe omvæltning, når hverdagen fra den ene dag til den anden bliver vendt på hovedet, og den hverdag man er vant til og forventer pludselig ser helt anderledes ud. Det kan kræve stor omstrukturering, omprioritering og ikke mindst at forventningerne til både sig selv, hinanden og hverdagens rytme enten sænkes eller ændres.
Som mødre kan vi nemt komme til at følges med en samvittighedsfølelse, der ikke altid gør hverdagen nemmere. Det er for mange mødre, som du også skriver, en helt ubeskrivelig oplevelse at blive mor, hvor kærlighedsfølelsen er så stærkt og særlig, at det mest naturlige bliver at passe på og give kærlighed til sine børn, og sørger for at ens børn, har det så godt som overhovedet muligt. Det er måske et af dine livs største opgaver – at få og opfostre et barn, og den opgave bliver det forståligt nok, altafgørende at lykkes med.
OG det er så vigtigt at huske på, at du gør det så godt, du kan med det udgangspunkt, du har.
Som mor kan opgaven med at lykkes komme til at overskygge hvilken mor, man er for sine børn. Og her spiller forventningerne en helt central rolle. Vi kan have en masse forventninger om, hvordan vi gerne vil være som mor, hvor meget vi gerne vil være sammen med vores børn, hvordan vi gerne vil være sammen med dem, hvilken opdragelse vi giver dem osv. osv.
Det dine børn har aller allermest brug for, det er dig! – dig lige som du er, og lige hvor du er. De har ikke bestemte forventninger til dig eller til jeres samvær. De har ”bare” brug for at blive set, hørt, mødt og elsket som dem, de er, og de har brug for at vide, at du er der for dem, når de har brug for det.
Mange andengangsmødre kan blive i tvivl om, hvorvidt de gør det godt nok – om de giver begge deres børn, den opmærksomhed og kærlighed, de har brug for. Det kan være en rigtig svær overgang at gå fra et barn til to, fordi din opmærksomhed bliver delt imellem to, hvor du før har kunnet give al din opmærksomhed til kun et barn.
Og det er dine forventninger til, hvad dine børn skal have, der kommer i spil her. Hvis dine forventninger til dig selv som mor er, at dit andet barn skal have den samme start på livet sammen med dig som dit første barn, så vil det blive rigtig svært at lykkes. Når du har flere børn vil det være umuligt at give dem den samme start, med det betyder ikke, at de ikke får en god start på livet. Det betyder, at de får en ANDEN start, og den kan være mindst lige så god, som den start dit første barn fik. Begge dine børn får din opmærksomhed, din omsorg og din kærlighed, og det er det, der er vigtigt for dem. At de ved, at du er der for dem.
Begge dine børn får også rigtig meget både fra jer som forældre og fra hinanden ved at være to børn. De får en søskenderelation, en legekammerat, en at dele barndommen med og en at følges med i livet. Og de erfarer jer være forældre for en anden, og ser jer dele jeres kærlighed imellem dem og også jer som par imellem.
De er en rigtig stor gave at give sine børn.
Det lyder til at dig og din mand helt grundlæggende har rigtig meget at give af til jeres børn, og ud fra det, du skriver, læser jeg det, som om at jeres børn har det rigtig godt og får en masse kærlighed fra jer.
En vigtig indikator for, om du giver dine børn det, de har brug for, er om dine børn trives.
Prøv engang imellem at sætte dig ned på gulvet til dine børn imens de leger. Prøv om du kan give slip på dine tanker, alt det du gerne vil nå, det du skal og blot iagttage dine børn, imens de leger. Hvem er de? Hvordan har de det? Hvad laver de? Prøv blot at være tilstede med dem og se, hvad der sker med både dem og med dig?
Hvad sker der med dine forventninger til jeres hverdag? Til dig selv som mor? Til dine ambitioner og drømme?
Jeg kan ikke give dig et svar på, om du kan håndtere et tredje barn, men jeg vil i stedet spørge dig om:
• Hvilke forventninger, du har til dig selv som mor og i hverdagen med dine børn?
• Hvad det vigtigste er for dig i relationen til dine børn?
• Om du er klar til at nedprioritere eller sænke forventningerne til øvrige opgaver i hverdagen f.eks. praktiske gøremål og dine fritidsaktiviteter – i en periode, mens dine børn er helt små?
• Hvordan du og din mand kan give hinanden den bedst mulig støtte i en hverdag med tre børn?
• Hvilke forventninger har du og din mand til jeres hverdag, og kan I forestille jer at det kan fungere med tre børn? Hvis ikke – er der så nogle af jeres forventninger, I kan ændre på?
Jeg håber, mit svar kan give dig lidt ro. Måske er det okay, kan du ikke kan finde frem til et tydeligt svar lige nu. Prøv om du kan give dig selv lov til at nyde den tid, I har sammen med jeres to børn lige nu, og måske giver dit svar sig selv om nogen tid.
De bedste hilsner, Gitte.